Ultralydsskanning af abdomen (øvre og nedre del af maven)

Forberedelse:
Til undersøgelsen kræves, at du møder fastende. Du må derfor ikke spise de sidste 4 timer før undersøgelsen, du må gerne drikke vand. Evt. medicin må gerne tage. Da vi tillige skanner den nedre del af maven, er det en fordel med en fyldt urinblære. Du bør derfor prøve at møde med fyldt urinblære og dermed undgå vandladning et par timer før undersøgelsen.

Ultralydundersøgelsen
Undersøgelsen er smertefri og foregår i liggende stilling. Undersøgelsen starter med, at der smøres creme på huden, hvorefter ultralydsapparatets lydhoved føres henover det område på maven, der skal undersøges. Selve undersøgelsen varer ca. 1/4 time.